Vælg en forfatter

Mine oversættelser

2017

Håkan Nesser

Eugen Kallmanns Øjne

Oversat fra: Svensk


Kommentarer:

Året er 1995. Scene: en skole i byen K i det indre af Norrland. Hovedrolleindehavere: et antal elever, et par lærere og en studievejleder. Samt den nyligt afdøde lektor i svensk, Eugen Kallmann. Hvem var han egentlig? Døde han virkelig en naturlig død?
 
Det er en fremmedfjendsk tid. Der tegnes skæve hagekors på skolens vægge. Der skrives trusselsbreve. I en skrivebordsskuffe finder nogen lektor Kallmanns efterladte dagbøger.
 
EUGEN KALLMANNS ØJNE er en historie om fortidens misgerninger i sand nessersk aftapning.

  Se gemte tekster om denne bog
 
 
2016

Håkan Nesser

Nortons filosofiske memoirer

Oversat fra: Svensk


Kommentarer:

Jeg er ikke filosof. Jeg er en hund. Men jeg ser ud som en filosof, det synes de fleste, og jeg er ikke sikker på, at forskellen er så stor, som man gerne vil gøre den til.
Norton Kierkegaard

Norton er en af Sveriges mest berejste hunde. Han har gået ture i New York, tigget frikadeller i Stockholm, kigget på tæver i ­Kensington Gardens og gået på pub i Winsford. Sammen fik Håkan Nesser og Norton elleve år fyldt med eventyr og venskab. I sine filosofiske memoirer for­tæller Norton om sine talrige rejser og om de indsigter, han har fået af at leve sammen med ­tobenede.

  Ingen gemte tekster vedrørende denne bog
 

Håkan Nesser

Elleve dage i Berlin

Oversat fra: Svensk


Kommentarer:

Arne Murbergs far blev dyster, da han fyldte tres, og fem år senere døde han.

Sådan begynder Håkan Nessers ELLEVE DAGE I BERLIN, et eventyr for børn over atten år i Tage Danielssons og Astrid Lindgrens ånd. Bogen handler om Arne Murberg som af sin døende far får til opgave at opsøge sin mor, der forsvandt til Berlin med en trubadur, da Arne var lille.

Ikke alene rejser Arne til Berlin uden at kunne ret meget tysk, han rejser også tilbage i tiden, og han møder både gode og onde kræfter, magi og hypnose, hekseproces og død, men stemningen er let og ubekymret. Arnes perspektiv er nemlig begrænset og optimistisk, og han er overbevist om, at verden er god og vil ham det bedste.

  Se gemte tekster om denne bog
 
 
2015

Håkan Nesser

Straf

Oversat fra: Svensk


Kommentarer:

Forfatteren Max Schmeling får et brev fra Tibor Schittkowski, en bekendt han ikke har mødt i fyrre år. Tibor er døende og vil have hjælp med noget, men vægrer sig ved at fortælle, hvad det drejer sig om. Da Max står i taknemmelighedsgæld til Tibor, bestemmer han sig for at stille op. Han rejser tilbage til sin barndomsby, møder sin hensygnende gamle skolekammerat og får en opgave.

Hvori denne opgave består er uklart, i al fald i begyndelsen, og Max trækkes ind i en historie, hvor hans egen rolle bliver større og større, men samtidig sværere og sværere at forstå.

STRAF er en gådefuld thriller, hvor ikke meget er, som det ser ud til at være, og hvor opløsningen viser sig at være selve begyndelsen.

  Se gemte tekster om denne bog
 
 
2014

Håkan Nesser

Levende og døde i Winsford

Oversat fra: Svensk


Kommentarer:

En aften i november ankommer en kvinde til Winsford i det sydvestlige England. Med sin hund bosætter hun sig i et ensomt beliggende hus på heden. Hun anvender ikke sit rigtige navn, og hendes hensigter med besøget er uklare. Hun vandrer mellem tornebuske, tågebanker og vildheste, og hun har bestemt sig for at overleve sin hund.
Hun har en fortid og en historie. Hvad er der sket med hendes mand? Hvem var han egentlig? Og er der nogen, der leder efter hende?

LEVENDE OG DØDE I WINSFORD er en bog om at flygte fra sit gamle liv. Om at forsøge at nå til en afklaring. Og om måske at begynde forfra, selv om man ikke længere er ung.

  Se gemte tekster om denne bog
 
301,911 Unikke besøg